"Rigtige" drenge og "rigtige" piger

Ligestillingsminister Manu Sareen har være ude på sin facebookprofil og undskylde, at han har skældt ud på LEGO over, at de har lanceret et nyt legetøj, specifikt målrettet piger, med lyserøde klodser og fyldt med såkaldte pige-univers-ting. Jeg synes ikke, han har grund til at undskylde. At han tillader sig at gå i rette med et af vore nationalklenodier, LEGO, får åbenbart folk op i det røde felt. Men jeg synes, han har fat i noget væsentligt.
I løbet af 70'erne gjorde vi voldsomt oprør med kønsrollerne, som vi syntes var alt for stereotype og som låste os fast i nogle firkantede kasser, det kunne være svært at trække vejret frit i. At opgøret måske nogen gange røg ud af tangenten, er nok velkendt. men jeg skal da ellers også love for, at piben har fået en anden lyd siden!
Idag bliver vi på mange fronter igen bombet tilbage i snævre kasser, hvorpå der med store fede typer står "Rigtige drenge" og "Rigtige piger". I efteråret hørte jeg i Radioavisen, at pædagoger i nogle af landets børnehaver af bekymrede forældre bliver bedt om at sørge for, at deres drenge ikke kommer til at lege med såkaldt pigelegetøj. Ugeblade og andre medier er fulde af opskrifter på, hvordan man finder sin "mandighed" eller "kvindelighed" frem. Vi bliver tudet ørerne fulde af, at drenge er til geværer og krigslejetøj, og at piger er til flæser, pynt og dukker.
Pigerne oplæres i at være storforbrugere af lyserøde cupcakes samtidig med, at de dæleme har at leve op til de mere og mere krævende normer for slankhed og den perfekte krop. Mænd forventes at varte kvinderne op, betale regningen, når de er ude med en kvinde - ellers er de ikke "rigtige" mænd. Vi er tilbage der, hvor forskellige karakteregenskaber i ramme alvor omtales som værende enten maskuline eller feminine. Og jeg hører mænd, der i ramme alvor siger, at man ikke er en rigtig mand, med mindre man står op, når man tisser!Så fri mig dog for det vrøvl!
Jo, bevares - statistisk skal det MÅSKE nok passe, at der er rester af vore urinstinkter, der gør, at den gennemsnitlige mand på nogle områder reagerer anderledes end den gennemsnitlige kvinde. Men lur mig, om ikke opdragelsen og forventningerne spiller en meget mere afgørende rolle. Spædbørns antenner observerer hurigt, at der er positive points på opmærksomhedskontoen, når de lever op til forældrenes forventninger. Så den lillebitte dreng observerer hurtigt, at reaktionerne er positive, når han opfører sig som korrekt, lyseblå macho i lilleputudgave, mens der er bekymrede miner, hvis han  - oh skræk, oh rædsel! - giver sig til at lege med dukker, plukker blomster og foretrækker pink. Og den lille pige lurer hurtigt, at der bliver klappet begejstret i hænderne, når hun hengiver til sysler, vi opfatter som "feminine", mens der bliver set lidt skævt, når hun kaster sig over brandbiler og giver sig til at ville spille fodbold. Så de retter ind, og så kan de begejstrede forældre juble og sige: "Se selv; det ER naturligt for en dreng at være buldrende, frembusende og udadvendt, og for en pige af være blid og forsigtig."
Så kan man jo spørge, hvad der sker ved det? Jeg synes, mangfoldigheden går tabt og vi ryger tilbage i en fattig ensporethed. Og det er sgu trist! Og så er det synd og beklageligt for de drenge og piger, kvinder og mænd, som bliver latterliggjort og set skævt til, fordi de ikke passer ind i stereotyperne. Jo, bevares - den såkaldt feminine fyr kan opnå en slags accept som festlig klovn - man bliver han taget alvorligt?
Hvad gør disse køns-streotyper ved vores arbejdsmarked, ved vores muligheder for at udfolde os og for at leve og være hele mennesker?
Jeg synes, vi trænger til et nyt og nuanceret kønsrolleopgør!