Det græske "kongehus"

I disse dage kan vi alle svælge i kongerøgelse på skærmen i anledning af Daisys 40-års jubilæum som dronning. Og ja, jeg svælger da med - med vanlig splittet smag i munden. For trods min store skepsis overfor kongehuset som institution, så kan jeg jo ikke rigtig lade være med at holde af konen. Hun udfylder jo sin plads på fornem vis, og indrømmet, det giver også en fornemmelse af kontinuitet, at vi har en regent, som kan sidde og se tilbage på alle disse år, og som er en del af vores historie. Og så er hun jo ikke tabt bag af en vogn, den gode Daisy!
Hvad der dog virkelig kan få mig op i det røde felt, er den konstante refereren til søster Anne-Maries mand som kong Konstantin. Konge af hvad, om jeg må spørge? Manden er sgu da eks-konge! Blev kylet ud af Grækenland engang i 60'erne - og nej - de vil IKKE have ham tilbage! Det er der blevet stemt om, og han kommer ikke tilbage. Ergo er Anne-Marie ikke dronning, men eksdronning. Og sønnen Pavlos er ikke kronprins af noget som helst, men slet og ret en forretningsmand, som forresten er i familje med vores dronning og vores prinser.
At vedblive med at kalde disse grækere og for den sags skyld andre afsatte, kronede hoveder for kongelige, er virkelighedsfornægtelse og royalt røvslikkeri af værste skuffe. Så hold dog op med det!
Gudskelov havde jeg rigeligt med god hvidvin og god chokolade ved min side ved lørdagens transmission af de royale begivenheder, så min galde blev mildnet og til at bære. Jeg kunne jo også bare lade være med at se det - men hvad skal jeg så hidse mig op over? :-