Jeg er nyforelsket. Nej - jeg har ikke fundet en ny kæreste! Har stadig min søde mand. Men jeg har forelsket mig i en by. Jeg sidder på en lille hyggelig café i Amsterdam efter en skøn weekend. Har aldrig været her før, men er blæst bagover af begejstring!
Ud over at være urtolig smuk med de karakteristiske, smalle huse ned til alle kanalerne, så er der noget andet, der fængsler mig endnu mere ved byen, og det er selve stemningen hernede. Amsterdam er utrolig tæt befolket, og det kunne i sig selv have givet en masse spændinger og en knuget stemning i byen, men jeg oplever det stik modsatte. Folk virker ualmindeligt afslappede - og nej, jeg tror ikke, de skyldes, at de allesammen har benyttet sig af byens lempelige forhold til cannabis. Jeg tror ganske enkelt, at selve tætheden - det at så mange forskellige mennesker er pakket sammen på så relativt lille et område - har gjort det til en nødvendighed for befolkningen at udvikle en overbærenhed, en afslappet tolerance overfor hinanden. Desuden er byens befolkning sammensat af folk fra mange forskellige kulturer. Alle nuancer af hudfarver ses hernede, og det ser umiddelbart ikke ud til at give de store spændinger, nærmest tværtimod. Man omgås hinanden med en tilbagelænet selvfølgelighed, som jeg finder meget, meget vederkvægende.
Med til det behagelige indtryk spiller ind, at her er relativt få biler. Til gengæld er her sporvogne og en Guds velsignelse af cykler. Mange flere end i København! Alle aldre og typer hjuler rundt på nogle solide, praktiske og alt andet end prangende havelåger med plads til børn og hunde og alle indkøbene på ladet foran og bagpå cyklen. Cykeltrafikken er lidt kaotisk, men man finder ud af det og kører ind og ud mellem hinanden med et smil på læben.
Og så slår det mig, at hernede føler jeg mig med mine snart 55 år ikke spor gammel! Det skyldes, at folk i alle aldre myldrer ind og ud af de mange små, sjove butikker med farverigt tøj, og dem på min egen alder og ældre står ikke tilbage for at lade kreativiteten blomstre i deres påklædning. Det blev slående igår, da vi mødte, den skønneste gamle dame med rolator, som med et stort smil på læben var ude og lufte sit højt opsatte hår og sin spraglede påklædning. Rank og stolt hjulede hun afsted med sin rollator og havde overskud til at blinke til mig, da jeg smilede til hende. Skønt!
Om eftermiddagen sad vi og fik en øl på Rembrandtplein, et dejligt torv med grønt græs, hvor folk lå og nød forårssolen. En stor flok motorcyklister ankom under stor larm og parkerede deres kværne på torvet. Straks var en polibetjent henne hos dem; en stor, robust kvinde, med langt krøllet hår ud over sin politiuniform. Med et stort smil på læben fik hun venligt, men bestemt overtalt dem til at parkere lidt mere hensynsfuldt, så folk kunne komme frem og tilbage på pladsen. Men det skete med grin, latter, et lille klap på skulderen og venlige grin tilbage fra motorcykelfyrene. Ingen antydning af konfrontation, men bare venlighed og en stemning af, at det her finder vi nok ud af!
Byen er også kendt for at rumme et utal af bøssebarer. Dem har jeg ikke haft synderligt behov for at frekventere, for overalt i byen hviler der den her stemning af, at du kan være lige, som det passer dig. Men det hører med til rummeligheden, at de er her. Ligesom alle sexshoppene, de åbentlyse prostituerede, coffeeshoppene, hvor folk ikke kommer for at drikke kaffe, men for at ryge sig skæve helt legalt. Det har jeg ikke selv benyttet mig af, men den selvfølgelighed, hvormed man KAN gå på bar og ryge sig skæv lige ved siden af en fancy restaurant, hører med til billedet af en by, jeg gerne vil besøge igen og igen. Næste gang skal jeg også se på kunst, som her er masser af, men denne gang har jeg haft rigeligt i at nyde stemningen og den gode mad.
Herligt, at det findes!
