torsdag den 21. november 2013

Vold mod ytringsfriheden

Digteren Yahya Hassan blev forleden overfaldet og tæsket på Hovedbanegården i København.  Overfaldsmanden er en tidligere terrordømt herboende palæstinenser, som har set sig gal på Yayha, fordi han i sine digte tillader sig at være kritisk overfor dele af sit eget indvandrermiljø og overfor islam. Voldsmanden råbte oven i købet "VANTRO" efter Yayha, mens han uddelte sine spark og slag.
  Som et af de mennesker, der gerne vil være åben og forstående overfor flygtninge og indvandrere, er det forstemmende, at den slags sker. Jeg er en af dem, som græmmer mig over især DF, som jeg konsekvent omtaler som Dansk Floskelparti, da de i deres retorik overfor indvandrere betjener sig af  af et hadefuldt fjendebillede og et billede af det at være dansk, som jeg ikke vil identificeres med. Jeg forstår den frustration, mange af anden etnisk herkomstens dansk giver udtryk for, når de igen og igen mødes af mistænkeliggørelse og foragt.
  Men kæden hopper af, når især muslimer kaster om sig med eder og forbandelser mod alle de mennesker, de opfatter som "vantro". Når de taler om, at man "krænker" deres tro, bare man tillader sig at stille spørgsmålstegn ved den. Ethver tro, religiøs eller politisk, må kunne tåle, at der bliver stillet spørgsmål til den. Og hvis troen er stærk nok, skulle man tro, den kunne holde til nok så megen "krænkelse". Ellers er den vel ikke meget værd.
  Jeg giver ikke meget for den overdrevne finfølelse, visse religiøse har over for negative ytringer om deres tro. Så tag jer dog sammen! Tag en tudekiks, for Fanden! Især i muslimske miljøer gør man så meget ud af, at mænd skal være "rigtige" mænd - hvad det så end vil sige. Hvordan hænger det sammen med, at de mest nærtagende tudeprinsesser ofte netop er muslimske mænd, som ikke tåler, at man siger noget grimt om deres Gud, deres profet eller deres Koran? Jeg fatter det ikke - og VIL ikke fatte det. Hvor er det stærke i troen henne, hvis de troende er så ømskindede og nærtagende, at de farer i flint og truer med både vold og død, når nogen "håner" deres tro?
  Lad det være sagt tydeligt: Jeg kan ikke lide hverken Lars Hedegaard eller hans hetz mod muslimer, men uanset, hvad manden har lukket ud, så er der INTET, der berettiger, at man truer ham på livet eller overfalder ham. Og det er da muligt, man i islam mener, at man ikke må tegne Muhammed, men der berettiger INGEN til de trusler, Kurt Vestergaard eller de andre tegnere fra Jyllandsposten har været ude for. Vold bliver aldrig en legitim måde at argumentere på, og den, der truer med vold eller anvender den, stempler sig selv som alt andet end respektabel.
  I Danmark og de fleste af de lande, vi sammenligner os med, har vi ytringsfrihed. Og den skal der ikke sættes spørgsmålstegn ved. Og uanset om man mener, man bliver udsat for hån, kan det aldrig legitimere, at man griber til vold eller trusler som svar. Derfor er jeg, som selv er bøsse, også modstander af, at vi skal være beskyttet af racismeparagraffen. Lad dog folk ytre sig, selv nok så tåbelige. jeg vil hellere se mine modstandere ude i lyset end leve med en skjult fjende, og jeg er ikke mere sart, end at jeg godt kan svare igen. Så også jeg må leve med muligheden for at blive "krænket". Ofte er det bedste middel mod den slags faktisk en rungende latter.
  Så hvor er visse muslimers humor og selvironi henne, hvis de ikke tåler, at man "krænker" ders tro? Hvor er deres sans for proportioner i deres fornærmethed henne, når de rask væk omtaler andre som "vantro", "hunde", "urene" eller "ludere", fordi de tillader sig at have et andet værdisæt? Hvor er deres realitetssans, når de kræver at blive "respekteret", et udtryk, jeg ofte har hørt dem bruge, men ikke selv respekterer, at der findes andre sandheder end deres egne?
  Det bedrøver mig inderligt, at den forståelse, jeg så gerne ville vise overfor mine nye landsmænd så ofte bliver sat på en hård prøve. Det gør det så uendelig svært for de af os, som gerne vil være åbne overfor det, som ikke ligner os selv, når de mennesker, vi egentlig gerne ville støtte, i den grad forærer gratis skyts til Dansk Floskelparti og det, der er værre. Det er ikke alene sørgeligt. Det er decideret dumt.
  Yayha Hassans opgør med volden i sin barndom om med manglen på vilje til integration i hans eget miljø kunne blive startskuddet til en mere nuanceret debat om indvandringen og de problemstillinger, den er forbundet med på godt og ondt. Den debat må ikke kvæles i trusler og vold. Og det må aldrig blive voldsmanden, der skal gøre krav på forståelse. Hverken den voldsmand, som vil smadre bøsser, den som vil smadre muslimer, eller den som vil smadre de såkaldt "vantro". Det forbyde Gud. Hvordan han eller hun så end måtte se ud.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar