torsdag den 20. december 2012

Fri mig for undergangen!

Nede på et bjerg i Frankrig vrimler det i disse dage med folk, der med den hellige frelstheds stråleglans i øjnene danser kædedans med hjemmelavede hatte af sølvfolie af den slags, vi andre bruger til madpakker. Når de ikke danser kædedans sidder de i meditativ tilstand eller ligger ned for ligesom at mærke bjergets "energier". De fastboende går rundt og glæder sig til, at hele hurlumhejet er overstået, og alle dise alternopater pakker deres rygsække og rejser hjem igen. Og det kommer de til på lørdag, formodentlig godt slukørede.
De fikse madpakke-hatte skulle angiveligt øge deres chancer for at blive taget med ombord i UFO. Rumvæsener har åbenbart en svaghed for sølvfolie! Når disse glade alternopater så gerne vil fragtes væk i en UFO, er det fordi de er overbeviste om, at Jorden går under på fredag d. 21/12 2012. Det har de udledt af at studere Maya-indianernes gamle kalender, som slutter netop den dato.
Jamen, det er da mageløst, hvad folk i deres higen efter ny mening med tilværelsen kan få sig selv til at tro på. Og ja, jeg skal gerne indrømme, at jeg selv i mine yngre dage har smagt på mangt og meget af det, man betegner som New-Age. Positiv tænkning, buddhisme, biodynamisk gedemalkning, krystalpendulering og falden i svime over Shirley McLaine og hendes bøger om reinkarnation; been there, done that.
Så meget desdo bedre føles det at være landet så nogenlunde sikkert på begge ben med en (efter sigende) sund gang skepsis over for alt dette Aura-for Laura-væsen. Set i bagklogskabens ulideligt skarpe lys må jeg idag klukke af grin af alle de flips, jeg har kørt med på. Og ja, jeg har også læst Lars Muhls bog om hans møde med den såkaldte mester på omtalte bjerg i Frankrig, hvor "energierne" (suk!) skulle være ekstra stærke. Den hoppede jeg så ikke lige på. Tænkte vel nærmest, at manden måtte have drukket af natpotten - vel at værke en natpotte, som var blevet brugt af en mescalin-misbruger eller lignende.
Nej, jeg glæder mig til, at livet går videre efter på fredag. Og så er jeg spændt på, hvad alle alternopaterne så finder på næste gang, de skal finde en kæphest, de kan skamride - en ny fikst udtænkt knage, de kan hænge deres higen efter spænding i tilværelsen op på.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar