Fisseletten ser sport!

Tænk. at det skulle overgå mig! Det havde jeg ligegodt aldrig troet. Jeg, gamle inkarnerede sportshader-fisselette har siddet og været nær ved at gnave en hel sofapude i mig af spænding over finalen i EM i håndbold, hvor de danske herrer som bekendt vandt i søndags. Og ved fru Gud i himlen, om ikke, jeg også sad og fulgte med, da de smækre yndlinge var på Københavns Rådhus mandag for at blive modtaget og høre på kronprinsens ubehjælpsomme, men - bevares - søde forsøg på at formulere en tale.
Her har jeg i årevis raset mod enhver form for tv-transmitteret sport og fnyst hånligt og fuld af foragt, og så sker dette! Verden er af lave! Hvad bliver ikke det næste? Nå, men én ting er jeg sikker på: fodbold kommer jeg sgu aldrig til ar følge med i! Der sker jo ikke en skid. Man sidder i to gange 45minutter og siger: "Synd, mand!" hver gang, der alligevel ikke kom et mål ud af det. Så er der da anderledes fut over håndbold! Og så appelerer håndbold tilsyneladende til en anden kategori af udøvere; nogle med bare lidt mere hjernekapasitet end den gennemsnitlige fodboldspiller, som kun kan tale i nutid og dårligt sætte to sammenhlængende sætninger sammen, når de skal udtale sig efter kampen.
At sportstrænede unge mænd er et behageligt syn, gør selvfølægelig ikke oplevelsen af kampen mindre. Hvor får jeg dog lyst til at klappe den lille, nuttede Anders Eggert oven på hovedet og give ham en krammer. Han ER da yndig! Så mangler vi bare at tv-kanalerne udvider deres public-service-forpligtelse og følger med ud under bruserne efter kampen. SÅ var der da valuta for pengene!